Videnskabelige meddelelser fra den Naturhistoriske forening i KjöbenhavnSelskabets Bestyrelse, 1857 - Natural history |
Other editions - View all
Common terms and phrases
Agaven Almeria anförte Angivelser apice Aranjuez Armene Arter Asteracanthion Asterias basi Bilbao Blomst brede breviores Bugpladerne Centralamerika Cirri Cordoba Coruña Costa Rica Croix Deel derimod dorsuales duplo enkelte Escorial Exemplarer Fauna Favne fere findes Finmarken flade Flores Fodpapiller Folia foliis forekommer Forhold forskjellige frequens fölgende förste Gallecia Gray Grönland grönlandske Guadarrama haud henföres Huds Höide ifölge især kjendt Kjæberne Kjöbenhavn korte Kyster la Coruña laciniis lata Lersöen ligesom longa longi longiores longitudine Lugo Længde Lövspring Müll maaskee Nizza næsten Ollerup Ophiura Ovarium Papiller paulo Pigge Pighude Pinnae pinnis Planter Pontevedra Pourr quam ramis Rand Randplader Rendsborg rupibus Række Santander Santiago de Compostela segmentis segmentorum Segmentum setae Side Skiven Skjoldemose Slesvig Slægt smaae spatha Spidsen Sted större Störrelse störste subtus superiores supra synes saaledes Tentacula Thors tæt Undersögelse utrinque Valladolid Villafranca del Vierzo vulgaris Wittensö Ærø Örd Örsd Örsted övre
Popular passages
Page 5 - Synopsis of the Marine Invertebrata of Grand Manan : or the region about the mouth of the Bay of Fundy, New Brunswick.
Page 65 - Dale, medens den storre, vestlige, danner et Plateau, som frembyder et mere eller mindre bakket Terrain, der ofte endog i store Strækninger gaaer over til et virkeligt Sletland. Den fremherskende Formation er en i forskjellig Grad forviltret og mor, rodguul Leerskifer, ved Siden af hvilken tillige en blaagraa, krystallinsk Kalksteen udgjor en vigtig Bestanddeel og danner lave i forskjellige Retninger strygende Bjergkjeder, medens Sandstene og hist og her Magnetjernsteen og Jernglimmerskifer optræde...
Page 247 - Ph. hispida), og i Anledning deraf nogle Bemærkninger om Tandsystemet hos to fossile Slægter (Hyænodon og Pterodon); Vidensk.
Page 86 - Belte, ladende de sorle hist og her endnu rygende og ulmende Tomter bag ved sig. Heller ikke udbreder Branden sig med den Lethed og Hurtighed, som Mange maaskee forestille sig; lettest gaaer den opad Bakke, eller med Vinden henad horisontale Strækninger; derimod udbreder den sig kun meget vanskeligen nedad Bakke, .og dens Fremskriden er sædvanligen saa langsom, at man ved en langsom Gang gaaer bort fra den; ofte...
Page 65 - ... Undtagelse af nogle forholdsviis ubetydelige Strækninger, hvor Urskoven ogsaa optræder her og ligesom trænger sig ind i den nysnævnte Vegetations Enemærker, er Jordbunden overalt beklædt med en Deel saftlose, stive, som oftest laadne Græsarter, der ikke danne et sammenhængende Tæppe som Gronsværet paa vore Enge, men voxe i smaae Tuer eller Buske med indbyrdes Mellemrum, og som, skjondt de ved Fremspiringen have en frisk lysgron Farve, dog snart tabe dette livlige Udseende og antage...
Page 85 - ... skaffe sig Livets Ophold, vare udstrakte Strækninger i det Indre ganske blottede for Beboere. Den Indvirkning, en saa forbausende tynd Befolkning ved Hjælp af de ovennævnte svage Midler kan have udovet over de umaadelige Strækninger, Campos-Vegetationen indtager, forekommer ialfald mig at maatte være næsten for Intet at regne. Muligviis vil man herimod gjore den Indvending, at det jo staaer frit for at antage, at Indianerne have antændt disse Brande i Lobet af Aartusinder, og at det lange...
Page 82 - Culturplanter, og i Nærheden af disse deres Huse, som vare store nok til at ganske faa kunde rumme hele Horden, og som de behoede 3 til 4 Aar, indtil Husenes Stolper vare raadne, Palmetaget ikke længere gav Ly mod Regnen, Vildtet var blevet sjeldent i Omegnen, og derved en Forandring af Opholdssted gjordes nodvendig. Levemaaden hos disse Horder var saaledes, at der i Reglen kun gaves mindre Brug for Ild udenfor Huset, medens den der brændte Nat og Dag. Den Vilde spiste ikke ved sit Markarbeide...
Page 81 - ... kunne udlede Egnens Udseende fra tidligere Brande, som folgelig kun kunne tilskrives de oprindelige Indianerstammer, og til hvilke han soger Foranledningen deels i disse Vildes Hang til stedse at fore Ild med sig og overalt, hvor de dvæle, at antænde Baal, hvorved de ofte selv uden Hensigt kunne have afstedkommet Brande i de torre Campos, og deels i deres Skik paa deres Jagter at stikke Ild paa Græsset, for at drive Vildtet hen i en vis Retning. Jeg vil ikke nægte, at denne Forklaring forekommer...
Page 81 - ... opretholdes uden ved Hjælp af den; er den ikke antagelig, vil man, selv om forresten Intet talte derfor, være nodt til at indromme, at Serrados og Campos limpos fra Begyndelsen af have vexlet med hinanden i Brasiliens indre Holland. Det er vel ganske rigtigt, at Indianerne stedse sorgede for at have Ild i deres Nærhed, at de holdt Baalene brændende ikke blot om Dagen, men ogsaa hele Natten igjennem ved deres Sovesteder; men jeg troer, at en nærmere Betragtning af den vilde Brasilianers Liv...
Page 70 - Campos staaer det endnu tilbage med et Par Ord at omtale den Rolle, den virkelige ,,Mato" (Urskov) spiller i disse Egne (fra hvilke den jo, som alt bemærket, ikke er ganske udelukket), og det saa meget mere, som den, om ogsaa mindre betydelig i Udstrækning, dog afgiver Betingelsen for Camposegnenes Beboelse; thi...